Agger skal vise sit værd
10. okt. 2008 23.39 Int. fodboldMartin Skrtels skade i Liverpools forsvar giver efter alt at dømme plads i startopstillingen til Daniel Agger, og det er nu op til Agger, at bevise, at han er uundværlig og et brugbart alternativ til den stærke slovak.
Det mener i hvert fald den tidligere Liverpool-forsvarer Phil Neal.
- Det er nu op til Agger, hvis han får chancen, at skabe et godt samarbejde med måske Jamie Carragher. Han er nødt til at gøre det svært for Rafa (manager Rafael Benitez, red.) at lave sin udtagelse, når Skrtel bliver klar igen, siger Phil Neal til BBC.
Skrtel ventes klar igen omkring juletid.